Hvad er der at sige om fodbold i tv? Hvis man spørger mændene i min familie, så en hel masse! Havde du spurgt mig for bare et halvt år siden, så havde jeg været sådan lidt ”tjah…” omkring det. Jeg ved ikke hvorfor jeg havde det sådan med fodbold i tv da jeg var yngre? Måske hænger det sammen med, at jeg bedre kunne lide tennis, og måske prøvede på at være lidt interessant i min fars og brødres øjne? Jeg ved det ikke selv. Men på et eller andet tidspunkt i min barndom besluttede jeg mig hvert fald for, at jeg overhovedet ikke interesserede mig for fodbold, og dét holdt jeg ved i mange, mange år. Men for et halvt år siden, hvor ingen af mine andre brødre kunne, nærmest tvang min far mig ind i Parken og se FCK med han, og lige siden den dag, har jeg simpelthen været bidt af en gal fodboldfan. Jeg går nu til alle de FCK kampe, jeg kan komme til, og jeg ser fodbold i tv hver gang der er noget, og det gælder både dansk og udenlandsk fodbold. Jeg er især gået hen og er blevet vild med Premier League. De der briter kan altså bare noget med en bold. Tænk engang, at jeg har været så dum, ikke at kunne lide at se fodbold i tv.
↧